
05-06-2010 af: Thomas Larsen

I år var der EBT Masters i Aalborg og det var første gang jeg var kvaificeret til det, så meget interessant.
Vi startede med 6 serier på 42 fod - samme som BAI bare lidt fladere.
Den startede også ud med at være ganske udfordrende og lavtscorende.
Jeg startede Gamebreaker i 1000 udefra, men det blev hurtigt brændt op og jeg hoppede ind med Magic Touch i 2000 og fik lukket godt til 197.
Jeg kæmpede på med Magic Touch og banerne begyndte at åbne sig meget op, da folk generelt var starten fint til højre i opvarmningen og havde åbnet banerne.
Jeg rykkede mere og mere venstre og forsøgte bare at kontrollere retningen af det tørre, så jeg ikke blev tvunget for langt mod venstre.
Det virkede temmelig godt, da jeg blev andenhøjst i blokken med 1352 efter Tore på 1369.
I anden blok var det så den 38 - igen samme som BAI bare lidt fladere.
Det var dog ikke rigtig til at mærke, da scorene var ganske høje fra start.
Jeg startede V2 i 2000, men kunne ikke helt følge med scorene de første 3 serier. Jeg skiftede så til min Game Plan og fik lavet 220.
I 5 serie spillede jeg en rigtig god serie, men kunne ikke få min kugle til at læse friktionen ordentligt det blev enten strikes eller 10'er kegler - desværre flest af de sidstnævnte.
I 6. serie var jeg så besluttet på hævn og jeg fik lige skubbet den lidt længere frem af banen og fik den til at rulle lidt hårdere og så kom strikesene og 250 til 1330 hjalp på scoren.
I 3. blok var det dual med de to profiler. Jeg havde ca. 100 kegler til nr. 1 og ca. 100 kegler ud af top 8, så en ok situation. Desværre fik jeg hurtigt ødelagt det, da jeg havde ingen reaktion fra start. Jeg forsøgte mig med Magic Touch og V2 dog uden stor succes.
42 fod skruede lidt mere og tidigere og samme med 38 fod. Jeg prøvede både min Vital Sign og One Pearl på de 42 fod uden succes og jeg prøvede min Game Plan på 38 fod. Den virkede ok, men jeg kunne ikke rigtig sætte noget sammen.
I sidste serie var jeg så kun ganske få kegler foran dem udenfor cuttet, så jeg skulle bruge en god serie.
Jeg skiftede til Game Plan på 42 fod og det var godt nok. Jeg startede på de 42 med at ringe en 10'er kegle, så langt højre forbi til en 8-spare på den 38 fod.
Fik sat en ganske sikker turkey sammen og vidste mine chancer var gode.
Jeg får den lidt indad på de 38 og sætter en 9'er-kegle. Strike og igen lidt indad på de 38. Får 4'eren fremad, men sætter 9'eren igen. Stener så 10'eren på de 42 og kunne så lukke til 226.
På det tidspunkt stod det mellem Peter Ljung, Martin Larsen og mig om 2 pladser. Martin kunne også lukke til 226 og dermed tvinge mig til en double mens jeg kunne tvinge Ljung til at double hvis jeg doublede for at han holdt sig foran mig.
Martin er først oppe og sætter alle 3 i 10.rude. Peter striker midti.
Jeg rykker lidt indad og får kuglen godt ad hånden, men ikke helt til højre som jeg gerne ville. Den holder dog til flush og stadig en chance.
Peter sætter så 1-5 og skulle spare for at slå Martin, mens jeg skulle have den næste for at gå videre.
Efter et par dybe indåndinger får jeg den sendt mod højre, dog en smule for meget og selvom alt andet end retningen føltes ok, så troede jeg ikke helt den ville nå nok tilbage. Det gjorde den dog lige nøjagtig og det hele ramte hinanden til at vælte 8'eren sidst og jeg var videre. Virkelig rart efter en meget hård blok!
I de sidste 7 matchplay serier vidste jeg så, at jeg skulle have fart på, da jeg var langt fra Robert Andersson på 1. pladsen, men kun 130 fra 2. pladsen.
Jeg besluttede at matte min One Pearl til 2000 og startede med den på begge baner. Jeg slog 258 og Osku satte 7'eren på et slag hvor alt fløj i andet slag i 10. rude til 254, så jeg startede med en sejr.
Anden serie gik så den modsatte vej. 169 og tabte til Gery.
I tredje serie fik jeg skiftet til Game Plan på de 38 fod og lukket til 236 for at slå Robert. Derfra gik alt godt, da jeg vandt resten af mine serier (nogle tætte på gode afslutninger og 9'ere fra modstanderne og nogle overlegne sejre) og fik sat en god score sammen til at spille mig op på 3. pladsen.
Rigtig god afslutning på ugen og super at få spillet mig så godt op i det selskab. Robert vandt i overlegen stil og fulgt fortjent, mens Tore åbenbart var bitter nok i sidste serie til at lave 259 og holde fast på 2. pladsen.

|